Uroen breder sig: Er USA fortsat det bedste sted at kaste ens finansielle anker?

Selvom Donald Trump onsdag, efter eget udsagn, har gennemført en succesfuld toldoperation, har præsidentens handelskrig skabt en bekymrende udvikling. Der er sat spørgsmålstegn ved den finansielle verdensorden. Og uro og nervøsitet gennemsyrer verdens vigtigste finansielle marked. Det vil normalt føre til lavere renter, men det er ikke tilfældet den her gang. Renterne er den seneste uge steget voldsomt. »Det er en meget usædvanlig situation, det, der sker nu,« fortæller chefanalytiker i Danske Bank Frederik Romedahl Poulsen. Som om det ikke var nok, er dollaren også svækket. Det puster yderligere til ilden og sætter spørgsmålstegn ved USAs særstatus som et finansielt anker i verdensøkonomien. Det er der flere årsager til. Og en af dem vækker knap så gode minder hos Frederik Romedahl Poulsen. 7.000 milliarder kroner på spil Han ser nemlig lighedstegn mellem det, der sker i dag og det, der sidst skete under coronakrisen for fem år siden. Dengang bragede renterne op, mens aktierne faldt. Det skyldtes en helt særlig strategi hos nogle af verdens største hedgefonde. Og det er denne udvikling, Frederik Romedahl Poulsen har set de seneste par dage. Hedgefondene lukrerer nemlig på den forskel, der er i prisen mellem at købe amerikanske statsobligationer i dag og så den forventede fremtidige pris. Den såkaldte futurepris. Men fordi forskellen er så lille, låner hedgefondene store summer til at få investeringerne op i større skala. Har fonden hundrede millioner kroner, kan den for eksempel låne 200 millioner. På den måde kan den samlede investeringssum nå op på 300 millioner kroner. Til gengæld stiller banken krav om, at der til enhver tid skal være en sikkerhed i eksempelvis fondens beholdning af obligationer. Men falder værdien af obligationerne, så falder værdien af sikkerheden. Gælden forbliver derimod den samme. »Det betyder, at fondene har en meget stor eksponering mod det amerikanske statsobligationsmarked. Og det går fint, lige indtil det ikke gør længere. Og det er så nu,« siger Frederik Romedahl Poulsen. Han fortæller, at når adgangen til kapital kommer under pres, så er fondene nødt til at sælge deres obligationer. Og det skal gå hurtigt. Med andre ord tvinges de til at sælge. »Det var blandt andet det, vi så i 2020, og det er formentlig også et element af det, vi ser i dag,« siger han. Samtidig får usikkerheden på markederne og især frygten for den amerikanske økonomi flere fonde til at sælge obligationer med lang løbetid, og købe obligationer med kort løbetid. Modsat hvordan de typisk agerer. Det skaber tilsammen et enormt salgspres på de lange obligationer og tvinger derfor prisen ned – og dermed renterne op. Den tiårige statsrente er steget med 0,34 procent på en uge, hvor forventningen til rentenedsættelser i USA samtidig er tiltaget. Ifølge Bloomberg viser estimater, at værdien af fondenes væddemål nu er på mere end 7.000 milliarder kroner. Det er en fordobling i forhold til for fem år siden. Frederik Romedahl Poulsen forklarer dog, at der også er flere andre forhold, der spiller ind i de stigende amerikanske renter. Frygt for kinesisk storsalg Hos Caba Capital peger porteføljeforvalter Kristian Myrup Pedersen på et klart sammenfald mellem den første melding fra Kina om modtold på USA, og at renterne begyndte at stige. »Det har givet anledning til rygter om, at kineserne sælger ud af deres beholdning af amerikanske statsobligationer,« lyder det. Selvom det kinesiske styre ikke har meldt ud, om deres obligationer dumpes som en del af handelskrigen, kan selv spekulationer have betydning, påpeger han. Kina er den næststørste udenlandske ejer af amerikanske statsobligationer efter Japan. »Rygterne kan potentielt være selvforstærkende og få andre investorer til at sælge ud af deres amerikanske statsobligationer, for på den måde at undgå at blive fanget på det gale ben i en handelskrig, hvor dollaren potentielt bliver en del af krigen.« Som nævnt sker det, samtidig med at dollarkursen er svækket. Under normale omstændigheder vil højere renter tiltrække udenlandsk kapital, som vil presse dollaren op. Men det er ikke tilfældet denne gang. Det kan ifølge flere analytikere være et tegn på mistillid til den amerikanske økonomi og de finansielle institutioner. Det var blandt andet det, som skete under Liz Truss’ korte periode som britisk premierminister i 2022. Flere analytikere spekulerer nu i, om Donald Trump nærmer sig et Liz Truss-øjeblik. Spørger man Kristian Myrup Pedersen, skal årsagen til de seneste dages opsigtsvækkende bevægelser findes flere steder. »For det første kan den amerikanske økonomi ende med at lide så meget under handelskrigen, at landets kreditværdighed forringes til et punkt, hvor investorerne kræver betaling for kreditrisiko, og for det andet kan man kun gisne om, hvorvidt Trump kunne finde på at snakke om muligheden for ikke at tilbagebetale hele gælden til alle investorerne,« lyder det. I Danske Bank vurderer man dog ikke, at der er risiko for en såkaldt restrukturering af den amerikanske statsgæld. De pågældende spekulationer kan dog i sig selv betyde, at renterne stiger yderligere, da investorerne vil have flere penge for at tage den højere risiko. Et »katastrofescenario« Dermed trækker det op til storm i den sikre havn – og de kommende måneders udvikling i handelskrigen bliver afgørende. Selvom der – med undtagelse af USA – er bred enighed om, at frihandel er bedre end handelskrig, kender ingen Donald Trumps luner. Og hvis han fortsætter sin kurs, kan den amerikanske økonomi nærme sig et kritisk vendepunkt, lyder det fra Kristian Myrup Pedersen. »Derfor er sandsynligheden for et økonomisk katastrofescenario for USA – hvor både amerikanske aktier, lange statsobligationer og dollaren falder med 25-50 procent – steget fra at være helt ubetydelig til at være noget, alle investorer skal forholde sig til.« For problemet er, ifølge Kristian Myrup Pedersen, at sammenfaldet af problematiske finansielle begivenheder kan skabe en gordisk knude. »I de seneste mange kriser har den amerikanske centralbank kunnet understøtte de finansielle markeder ved at sænke renten og lade seddelpressen løbe, men i et scenario med store dollarfald kan en sådan reaktion ende med blot at forværre det hele, og derfor kan markedet ikke nødvendigvis regne med at blive reddet igen.« Frederik Romedahl Poulsen vurderer dog, at et scenario med fortsat stigende lange renter kan gøre bekymringen hos den amerikanske centralbank så stor, at de kan blive tvunget til at tage handling. »Det, de kan gøre, er at sætte gang i et nyt opkøbsprogram, ligesom de gjorde i 2020. Hvis centralbanken er nervøs for den finansielle stabilitet i USA, kommer de til at tage flere andre tiltag i brug, det kunne for eksempel være at købe op i dollaren. Det er i hvert fald svært at udelukke det scenario, hvis den her situation fortsætter,« siger han. Donald Trump har allerede krævet, at centralbanken sætter renten kraftigt ned. https://www.berlingske.dk/aktier/uroen-breder-sig-er-usa-fortsat-det-bedste-sted-at-kaste-ens-finansielle